Matilde 8, 17-18, 2001
Referat af biblioteksdiskussionen ved Dansk Matematisk Forenings årsmøde i Roskilde, oktober 2000.
I panelet deltog Anders Jensen (AJ) og Anette Schneider (AS) fra Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, Mette Stockmarr (MS) fra Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek og Anders Kock (AK) fra Matematisk Afdeling, Århus Universitet. Ordstyrer var Jørn Børling Olsson (JBO) fra Matematisk Afdeling, Københavns Universitet.
JBO startede med en kort gennemgang af udviklingen på tidsskriftområdet med prisstigninger der gør at institutterne ikke længere kan opretholde en tilfredsstillende tidsskriftbestand. Herefter kom paneldeltagerne med hver et oplæg.
AJ beskrev kort Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF): DEF er et projekt med deltagelse af Kulturministeriet, Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet. Der er i perioden 1998-2002 afsat 200 mio kr. DEF med det formål at stille elektroniske resurser til rådighed for forskere, studerende og andre brugere. Licenssager hører under indsatsområdet `digitale resurser'. En DEF-licens er en licens der er helt eller delvist finansieret af DEF; en konsortielicens er en licens der administreres af et bibliotek uden DEF-støtte.
Af de 200 mio er der afsat 34,6 mio til nationale licenser. I 1998 blev der brugt 3,6 mio til DEF-licenser; i 1999 er der brugt 12,3 mio og i 2000 er der afsat 11 mio., i 2001 6 mio. og i 2002 1,6 mio. Støtten aftager da det er meningen at bibliotekerne selv skal overtage finansieringen; støtten fra DEF er en igangsætterydelse.
Af nye indsatsområder er bla. at både store og små biblioteker skal have afgang på rimelige vilkår. AJ mente at konsortier er fremtiden for licensforhandlinger da det er nemmere at kommunikere priser og betingelser, priserne bliver mere gennemsigtige, og endelig er det billigere for det enkelte bibliotek. Man skal forsøge at få strømlinet kontrakterne så forhandlingerne bliver lettere. Endvidere vil man gerne opsige de unfair kontrakter der allerede er indgået; mange kontrakter indeholder fx. en klausul om at man ikke må opsige papirabonnementet. DEF støtter andre publiceringsformer - blandt andet ved at fjerne sig fra de store forlag og støtte forlag der hører hjemme i den akademiske verden.
MS talte herefter om ophavsret, arkivering samt licencer og priser. MS mindede om at forskerne ikke alene er brugere af litteratur, men også bidragydere til tidsskrifterne og referees for forlagene uden beregning. Endvidere tvinges man til at afgive copyright til værket til det forlag der optager artiklen; herefter kan forskerens bibliotek købe tidsskriftet så kollegerne kan læse den. Tidligere kunne bibliotekerne stille litteraturen på hylden og hente den frem fem, ti eller 100 år senere - den mulighed foreligger ikke med elektronisk publikation; man ejer ikke længere tidsskrifterne, men lejer dem år for år af forlagene, og hvis man må opsige et tidsskrift, har man ikke længere adgang, heller ikke til de tidligere årgange. Bibliotekerne må ikke downloade og arkivere de elektroniske produkter. MS opfordrede til at være opmærksom på hvilke tidsskrifter man skriver til og er referee for - endvidere bør man afvise at afgive copyrighten til forlaget.
Arkiveringen foregår for de elektroniske produkters vedkommende på forlagene og derfor på forlagenes præmisser. Det er derfor muligt at man kommer til at betale for de tidligere årgange flere gange. MS mente at man burde lave en national arkiveringsstrategi for at sikre fortsat adgang til litteraturen - også for fremtiden. Netop matematikere benytter ikke alene de seneste fem årgange, men også meget ældre litteratur.
MS understregede at bibliotekerne allerede betaler for licenserne; DEF-tilskudene er i den sammenhæng småpenge. DEF-bidragene har hovedsagelig været brugt til at afholde engangsudgifter og købe `back files'. Prisstigningerne har på det seneste været voldsomme; dels forlagenes stigende priser og dels dollarens himmelflugt har gjort opsigelser nødvendige. Europæiske forskningsbiblioteker allierer sig med amerikanske do. der forsøger sig med alternative publiceringsformer, støtter de videnskabelige selskaber og "blåstempler" tidsskrifter med gennemsigtig prispolitik. Det kræver en omstilling før forskerne holder op med at publicere i de dyre tidsskrifter og i stedet tør at skrive i alternative organer. Men det virker når referees og redaktionskomiteer siger fra over for de mest urimelige forlags tidsskrifter.
AK kom med et oplæg `Licenser og forhandlingsposition'. Han sammenlignede med overenskomstforhandlinger hvor man tit rasler med sablerne, men næsten altid mødes et sted imellem. For at opnå et godt resultat er det nødvendigt at være godt organiseret, og indtil videre er forskerne (og bibliotekerne) ikke særlig godt organiseret. Men der findes gode midler; som eksempel nævnte AK Elsevier-tidsskriftet `Journal of Logic Programming' hvor redaktionskomiteen modsatte sig en prisstigning. Da Elsevier holdt fast på en prisstigning, trådte den samlede redaktionskomite tilbage og lavede en aftale med et andet forlag om et nyt tidsskrift om logikprogrammering.
Et andet perspektiv er etableringen af nye tidsskrifter. For et par år siden etableredes der et nyt tidsskrift, `Geometry and Topology' fra Warwick som konkurrent til `Topology' (der i dag udgives af Elsevier). Der laves en gratis elektronisk version og en papirversion som sælges komercielt til en pris af ca. 10-12 cent per side hvor `Topology' koster i nærheden af en dollar per side.
Et vigtigt aspekt er synlighed; man må gøre forlagene opmærksomme på forskernes vigtige rolle som forfattere, referees og redaktører og at de faktisk har de største muligheder for at påvirke tidsskriftudgivelsen. Her er nok refereehvervet det vigtigste idet det lettest kan organiseres så der kan iværksættes boycot af urimelige tidsskrifter.
AK understregede vigtigheden af bevarelse af de trykte tidsskrifter. Dansk Matematisk Forenings biblioteksudvalg skal forsøge at koordinere anskaffelse og opsigelse af trykte tidsskrifter således at ethvert væsentligt tidsskrift findes mindst et sted i landet. Gratis elektroniske tidsskrifter overses ofte; der er ingen regninger eller opegnelser, og der er en tendens til at disse tidsskrifter glemmes. Det problem bør man også forsøge at få løst.
Herefter blev ordet givet frit og der fulgte en livlig diskussion.
Nogle havde prøvet at undlade at afgive copyright på deres artikler ved at ændre i aftalen i forbindelse med offentliggørelse. Forlagene havde i disse tilfælde ikke gjort vrøvl.
AJ mente at man burde give afkald på papirversioner af tidsskrifter da det kræver at forlagene opretholder et produktionsapparat der fordyrer tidsskriftet. Han mante ikke at arkivering udgør et problem da man ofte får elektroniske tidsskrifter på cd-rom eller DAT-bånd til arkiveringsbrug. MS mente ikke at dette er en løsning på problemet; for det første er det ikke alle tidsskrifter der udgiver disse fysiske medier, og for det andet er der ingen garanti for at cd-rommer eller DAT-bånd kan læses også i fremtiden når der bliver brug for dem; det kræver vedligeholelse, og det er ikke nok at have cd-rommer i et arkiv.
JBO spurgte om det var tilladt at lave en fuldstændig udskrift af de elektroniske tidsskrifter som man abonnerer på. AJ sagde at de nuværende kontrakter ikke giver mulighed for dette.
AK sagde som svar til AJ at produktionsomkostningerne for papirtidsskrifter ikke overstiger en krone per side; papirversioner kan slet ikke retfærdiggøre en pris på ti kroner per side som er prisen på mange tidsskrifter fra de store forlag.
MS mente at det er naivt at tro at forlagene vil sænke priserne hvis man opsiger papirversionerne.
Der var argumenter for og imod opretholdelse af papirversioner af tidsskrifterne; nogle mente at arkiveringsproblemet vil løse sig selv, mens andre var bekymrede over at overlade ansvaret til forlagene.
Der var blandt nogle tvivl om hvorvidt det var muligt at få flyttet publiceringen til billigere tidsskrifter - det faglige niveau skal først og fremmest være i orden. Det at tidsskriftet er billigt er ikke en kvalitet i sig selv.
Der blev diskuteret forskellige mere eller mindre fantasifulde sanktionsmuligheder over for de urimelige forlag.
Paneldeltagerne sluttede af med an ganske kort opsummering hvorpå JBO afsluttede mødet.