De matematiske biblioteker (og de videnskabelige biblioteker i det hele taget) er i en ombrydningstid, grundet de nye kommunikationsmuligheder. Udviklingen går stærkt, især på tidsskriftsområdet, og der kan stilles spørgsmål om, hvor den er på vej hen.
Vi er nødt til at beskæftige os med dette nu, fordi vi om et par år meget vel kan komme i den lidet ønskværdige situation, at adgangen til mange væsentlige tidsskrifter sker ved 'pay per view' eller endnu værre ved 'document delivery'. Der kan vel være enighed om, at dette (og især det sidstnævnte) kan have en uheldig effekt på den nysgerrighed og spontanitet, der er en drivkraft i matematisk forskning.
Udviklingen domineres af de store internationale forlag og deres licenser, som er en enorm belastning for biblioteksbudgetterne. Der er tegn på, at belastningen meget snart kan blive for stor, eksempelvis når tilskuddene fra Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) falder bort om et par år. Næsten alle videnskabelige tidsskrifter findes nu i elektroniske versioner. Forlagene samler deres elektroniske tidsskrifter fra alle områder i store pakker, som man så kan få licens til under princippet 'alt eller intet'. Samtidig lader de priserne på de enkelte tidsskrifters papirversioner stige så kraftigt, at vi er tvunget til at opsige mange af dem. Derfor kan man forudse, at tidsskriftlicenspakkerne bliver tvingende nødvendige for os alle i den nærmeste fremtid, selv om nogle matematikere har den klare opfattelse, at de er af det onde.
De store forlag er tilsyneladende uvillige til at splitte deres pakker op efter fagområder, og derfor er det tvivlsomt om vi som matematikere kan klare problemerne alene. Alle landets forskere er i samme båd, hvad enten de kan lide det eller ej. Vi vil være henvist til et samarbejde med de store forskningsbiblioteker som eksempelvis Statsbiblioteket i Århus og Dansk Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (DNLB) i København. Muligvis kan en solidarisk indsats blandt os have virkning på længere sigt, men det er vigtigt at markere vore synspunkter klart allerede nu for i det mindste at få indflydelse på de licensforhandlinger, der under alle omstændigheder vil finde sted. Der er åbenbart brug for et meget kraftigere modspil fra dansk side ved forhandlingerne. Vi må så også påpege de specielle aspekter af matematisk forskning: at vore resultater sjældent har nogen kommerciel værdi, at de har langtidsværdi, og at de er meget internationale.
Da matematikerne som nævnt ikke kan klare problemerne alene, har vi inviteret repræsentanter fra DEF og DNLB til diskussionen. Vi håber, at den kan afklare de fundamentale spørgsmål om adgangen til den matematiske forskning i fremtiden. Hvad kan vi gøre for at påvirke de store forlag til at føre en prispolitik, der ikke udsulter vores financielle ressourcer? Vi forærer jo dog reelt disse forlag vores ophavsret og vores arbejde som referees og redaktører. Copyrightproblematikken skal berøres. Kan vi f.eks. i det mindste få lov til at danne lokale arkiver over de årgange af elektroniske tidsskrifter, vi har betalt for? Hvordan garanteres i det hele taget den langsigtede adgang til forskningsinformationen, uden hvilken vores forskning ikke kan fungere? Hvad kan vi som matematikere gøre for at påvirke udviklingen?
Artikel af Joan Birman i Notices of the American Mathematical Society, August 2000 "Scientific Publishing: A Mathematicians Viewpoint", pdf eller ps.
To kronikker fra Jyllandsposten med samme titel: "Forskningsbiblioteker på katastrofekurs". Især den anden er interessant. 17/08/2000 og 6/09/2000.
Bidrag fra Johan Dupont (Århus):
Artikel af Jørn Børling Olsson (København) i Matilde, maj 2000: "Det virtuelle forskningsbibliotek".
Bidrag om biblioteksbesparelser fra Magisterbladet: