Foreningen har i det forløbne år optaget 18 nye medlemmer. Det samlede antal medlemmer er ca. 350, heraf har 27 adresse i udlandet.
har afholdt to bestyrelsesmøder.
Der har på H.C.Ørsted Institutet, Københavns Universitet, været afholdt tre møder med følgende foredrag:
blev afholdt 7.-8. juni som et fællesmøde med Svenska Matematikersamfundet ved Lunds Universitet. Det var første gang, at de to foreninger arrangerede et fælles møde. Den svenske forening beværtede os på aller bedste måde. Der var foredrag af
Årsmødet i 2002 vil blive afholdt i efteråret i Odense.
Som et nyt initiativ har foreningen afholdt en sommerskole med andendelsstuderende og phd-studerende i matematik som den primære målgruppe. Sommerskolen var arrangeret af Johan P. Hansen og Lisbeth Fajstrup, og den foregik på Sandbjerg Gods den 29. - 31. august. Der deltog i alt 42 studerende fra AAU, AU, KU, RUC og SDU. Der var foredrag og øvelser omkring følgende tre temaer:
Sommerskolen blev sponsoreret af Cryptomathic A/S og Tele Danmark Internet, samt de studerendes hjemmeinstitutter. I 2002 afholdes der en tilsvarende sommerskole i perioden 12.-14. august på Søminestationen i Holbæk med Carsten Lunde Petersen (Roskilde Universitetscenter) som hovedarrangør.
Der er i årets løb udkommet fire numre af Matilde: Årsskriftet for DMF som nummer 7 i A5 format, samt tre ordinære numre i A4 format: nummer 8 med temaet IT og Matematik og Carl Winsløw som ansvarshavende redaktør, nummer 9 med temaet Kvinder og matematik - Netværk og myter og Tinne Hoff Kjeldsen og Carsten Lunde Petersen som ansvarshavende redaktører, og nummer 10 med Mikael Rørdam som ansvarshavende redaktør. Flemming Lindblad Johansen har i forbindelse med job-skifte ønsket at udtræde af redaktionen. De tre ordinære numre er opsat og trykt af trykkeriet SimOff-set. Foreningen har været fuldt tilfreds med det færdige resultat, men da det har vist sig, at trykkeriet har svært ved at håndtere matematiske udtryk og formler, har foreningen ønsket at skifte til et trykkeri, der bedre kan matche disse behov. Der er indgået en aftale med DPU-repro, trykkeriet ved Danmarks Pædagogiske Universitet, om at stå for opsætning og trykning af de kommende ordinære numre af Matilde.
Bemærk, at der er åbnet mulighed for at f.eks. gymnasier kan abonnere på Matilde. Prisen for et årsabonnement er pt 150 kr.
DMF og Matematiklærerforeningen udpeger hver for sig et medlem til NORMATs redaktion. Torkil Heiede (pensioneret fra Danmarks Lærerhøjskole) har virket som redaktør i mere end en menneskealder; fra 1965 udpeget af Matematiklærerforeningen og fra 1976 af DMF. Torkil Heiede har gennem alle årene ydet en meget stor indsats, ikke mindst ved at være opsøgende og opfordre matematikere til skrive bidrag til tidsskriftet. Torkil Heiede har ønsket at fratræde som redaktør. Fra 1. januar 2002 er Vagn Lundsgaard Hansen udpeget som DMFs redaktør.
Henrik Pedersen er den af DMF udpegede redaktør af Math Scand. Foreningen har ydet økonomisk støtte til, at han kunne deltage i redaktionsmøde på Island.
redigeret af Mogens Niss, er udkommet på forlaget Fremad. Initiativet til bogen blev taget i forbindelse med planlægningen af VerdensMatematikÅret 2000. Flere af bogens forfattere har doneret deres forfatterhonorar til DMF. En gave vi takker for.
Andrew Swann (Syddansk Universitet), vedligeholder fortsat de fleste af DMFs hjemmesider under http://www.dmf.mathematics.dk/.
Medlemsoplysninger findes i den interaktive medlemsdatabase. Under `Medlemsliste' er der fri adgang til oplysninger om de 235 medlemmer, der har givet tilladelse til, at oplysningerne er tilgængelige på nettet. Ethvert medlem kan gøre sine egne oplysninger tilgængelige ved at opdatere sin medlemsinformation. Det kræver kendskab til login (medlemsnummeret) og kodeord. Hvis man har glemt login/kodeord, kan man henvende sig til foreningen på dmf@mathematics.dk eller per brev. Ved ændringer - især af postadresse og e-mail adresse - bedes man opdatere medlemsinformationen. Når foreningen opfordrer medlemmerne til fortrinsvis at benytte privatadressen som postadresse, skyldes det, at avispostkontoret giver meddelelse til foreningen om de adresseændringer i Danmark, som postvæsenet har kendskab til. Foreningen opdaterer løbende medlemsinformationen i overensstemmelse med disse tilbagemeldinger. Foreningen udsender kollektive e-mails (til de af foreningens medlemmer, der har opgivet e-mail adresse) med orientering om DMF-møder, men er ellers meget tilbageholdende med at udsende kollektive e-mails.
Annonceringer af matematiske foredrag, møder og konferencer i Danmark findes under http://www.matnyt.mathematics.dk/ i det omfang de bliver indberettede. Flemming Lindblad Johansen har virket som redaktør af e-matnyt og har også arkiveret den samlede kalender med titler og abstracts for hele året i en TeX fil. Han har ønsket at fratræde som redaktør ved udgangen af 2001. Fra 1. januar 2002 virker Lisbeth Grubbe Nielsen (Aalborg Universitet) som redaktør. Husk, at det er muligt at tegne et e-mail abonnement på e-matnyt. Som abonnent modtager man hver søndag en e-mail, der indeholder alle annonceringerne for den følgende uge samt alle annonceringerne, der er indsendt i den forløbne uge. Abonnementet tegnes via hjemmesiden. Foreningen agter at udvide e-matnyt til også at kunne indeholde annonceringer fra Lunds Tekniska Högskola og Universitet, således at man vil kunne søge på matematiske foredrag i Øresunds-området.
Fra foreningens hjemmeside findes under `Aktiviteter' et link (`Møder') der direkte peger på de DMF-aktiviteter, der er annonceret i e-matnyt.
Foreningen har ydet økonomisk støtte til Georg Mohr konkurrencen. I år fandt konkurrencen for elever i gymnasium/HF/HHX/HTX sted den 10. januar 2002. Sidste år deltog 1127 elever fra 135 skoler i prøven den 10. januar 2001, og det efterfølgende vinderseminar fandt sted den 28. februar - 3. marts ved Institut for Matematiske Fag, Århus Universitet. DMF uddeler hvert år en boggave til vinderne af Georg Mohr konkurrencen i forbindelse med vinderseminaret. Denne gang var det Ebbe Thue Poulsens bog Matematik og retfærdighed - mandatfordelingsproblemet. Bøgerne var velvilligt skænket af forlaget Gyldendal.
DMF er member society af klasse 2 af EMS. Det betyder, at foreningen betaler et årligt kontingent, og kan sende to repræsentanter til Council møder. Ved det kommende council møde i Oslo 1. - 2. juni 2002, umiddelbart inden the Abel Bicentennial Conference , deltager Vagn Lundsgaard Hansen (Danmarks Tekniske Universitet) og Andrew Swann (Syddansk Universitet) som DMFs repræsentanter. Som medlem af DMF har man mulighed for at blive individuelt medlem af EMS. Udover at støtte arbejdet i det europæiske matematiske fællesskab, modtager man EMS Newsletter fire gange om året.
Bemærk, at der er åbnet mulighed for, at institutter kan abonnere på EMS Newsletter.
Foreningen har reciprocitetsaftaler med American Mathematical Society (AMS), Deutsche Mathematiker-Vereinigung (DMV), London Mathematical Society (LMS), Real Sociedad Mathemática Española (RSME) og Société Mathématique de France (SMF). Medlemmer af DMF kan blive medlem af disse foreninger ved at betale et nedsat kontingent. Medlemsskab opnås ved direkte henvendelse til foreningerne.
Jeg vil gerne takke bestyrelsen for endnu et år med et godt og kreativt samarbejde. Desuden vil jeg gerne takke den betydelig større kreds af matematikere, der yder en særlig indsats i forbindelse med foreningens forskellige aktiviteter, og takke de matematiske institutter for den direkte og indirekte støtte foreningen modtager ved at trække på medarbejderes arbejdskraft. Lad mig især femhæve indsatsen fra
Den 31. januar 2002
Bodil Branner
formand